Vedr. de ni teser:
Min begejstring består hovedsagligt i at socialdemokratiet nu ikke længere kun snakker velfærd og rettigheder. Jeg synes det var et positivt skridt de tre unge socialdemokrater tog, da de skrev om de 29 velfærdspligter – og jeg ser det som et skridt i den rigtige retning at S fortsætter tanken. Ingen tvivl om, at der skal arbejdes med indhold, men jeg mener det er korrekt at anerkende og rose skridtet i den rigtige retning.
Jeg er til dels også enig i din kommentar vedr. tese 2. Jeg mener dog du gør en fejl ved at sætte det op så skarpt: Offentlig overfor individ. Som jeg ser det handler det om at vi som individer også har et ansvar (jeg foretrækker dette ord frem for pligter – har endnu ikke helt selv forstået hvorfor). Om ansvaret lige frem er vigtigere eller bare lige så vigtigt, tjah. Men i hvert tilfælde så mener jeg der følger ansvar med rettigheder. Vi har ytringsfrihed, dermed mener jeg også, der følger det ansvar der hedder respekt for hinanden med. Hvis en rettighed skal have værdi, så skal der værnes om den og den skal ikke tages for givet. Jeg mener ikke at tese 2 er i modsætning til tese 1 – det handler om balance og ikke et enten eller. Man kan måske kalde det ”frihed under ansvar”.
Og videre til håndhævningen – det handler jo ikke om lov, det handler om at få os til at tænke lidt over hvordan vi egentlig behandler hinanden og vores samfund. Der har været snakket meget om hvorvidt opdragelse var forældrenes ansvar og/eller skolens. I min verden er der ingen tvivl, men det at nogen er i tvivl gør det vigtigt at få det debatteret (– måske er min overbevisning ikke den rigtige). Vi kan blive ganske enige om at politikere ikke skal være moralske dommere, men politikere skal heller ikke bare være julemænd – balancen igen. Jeg mener ikke de her pligter skal håndhæves i lovens forstand – det er faktisk en smule absurd – men jeg synes det er ekstremt vigtigt at få sat dem til debat. Få gjort folk opmærksomme på at DK ikke bare er et rettighedssamfund, men et samfund som er stærkt og godt (hvis man mener det – jeg gør) fordi vi udviser respekt, tillid og ansvar for hinanden og samfundet.

Og så vil jeg afslutningsvis sige at jeg er fuldstændig enig i din betragtning vedr. demokratiet:
”vi må passe på med ikke at gøre demokratiet til et mål i sig selv. Når vi gør det, ophører demokratiet nemlig med at være til diskussion, og dermed ophører det med at være demokratisk.”

Glæder mig meget til at følge din blog